Annonce
Nyheder18. oktober 2022 (opd. 11. juli 2025)

Det sker I DAG: Nu kan du downloade "Sims 4" - uden at betale en krone

Dagen er kommet. Fra i dag kan du hente computerspillet ”The Sims 4” ganske gratis.
Fra i dag kan du pakke dig permanent ind i "The Sims"-hulen - helt gratis
Fra i dag kan du pakke dig permanent ind i "The Sims"-hulen - helt gratis
 Foto: EA
Annonce

Det bliver koldere og mørkere derude.

Så på mange måder er dette den perfekte årstid til at kvitte sociale aftaler og forpligtelser ude i det virkelige liv for i stedet at pakke sig ind i vinterhiet – og kæle lidt for sit virtuelle liv.

Og fra i dag – den 18. oktober – kan fans af simulationsspil hente ”The Sims 4”. Og det endda kvit og frit.

I sidste måned blev det bekendtgjort på blandt andet Twitter af spiludviklingsvirksomheden EA, at spillet ville blive lagt til gratis download fra den 18. oktober.

Annonce

Det er dog ikke blot fra i dag, at EA har forkælet forbrugerne. Frem til den 18. oktober har det nemlig været muligt at downloade en ekstra udvidelsespakke.

Her kan spillerne få pakken "Luksusoase-kit", hvor simmerne "kan slappe af i en moderne oase fyldt med luksuriøse møbler, der er inspireret af det sydvestlige USA's naturlige ørkenlandskab og materialer som sten og træ", skrev EA i en pressemeddelelse. (link fjernet)

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Annonce

Sponsoreret indhold