Nyheder31. januar 2018

Christian Degn besøgte flygtninglejr: Det gik lige i hjertet

På lørdag er Christian Degn vært for Danmarks Indsamling, og i den forbindelse har han været i Djibouti i Afrika.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/degn_5.jpg
 Foto: Privat
En lejr fuld af børn er i reglen ensbetydende med larm, grin, gråd og ballade. Men i flygtningelejren i Djibouti i det østlige Afrika er der helt stille.
Lige netop det faktum rammer TV-vært Christian Degn lige i hjertekulen. – Jeg har så svært ved at være der, for der sker absolut intet. Børnene sidder bare og glor i teltene. Det er helt forkert, siger han. Under besøget rækker en af børnene imidlertid hånden op, og Christian besvarer med en highfive. – Pludselig vil alle børnene have highfives. Det er de bedste highfives, jeg nogensinde har givet, men det siger også noget om, hvor understimulerede de mennesker er, siger Christian, som på lørdag står i spidsen for Danmarks Indsamling, hvor 12 humanitære organisationer og DR samler ind til mennesker i nød. Tilstanden i lejren kalder han flugt i fase 2. De er flygtet fra rædsler og smadrede hjem. Nu er de sikre og får mad, men hvad er perspektivet? – De kan kun håbe på, at krigen i Yemen slutter. Håbløsheden er til at få øje på, fastslår Christian og pointerer, at madrationerne består af mel, ris, olie og salt. Hvis de skal have grøntsager eller protein, må de selv finde ud af at skaffe sig det. – Jeg skulle have interviewet nogle drenge, men de var simpelthen for trætte, fordi de havde været ude at fiske hele natten, fortæller han. Artiklen fortsætter under billedet.
https://imgix.seoghoer.dk/degn_1_0001.jpg
 Foto: Privat
Christian er imidlertid sådan en, som ikke kan lade være med at arrangere. Så det gjorde han. En fodboldkamp, der blev et tilløbsstykke uden lige. – Herhjemme spiller vi på grønne plæner i gode sko. Dernede er det på bare tæer i ørkenen. Hvor er vi bare heldige, konstaterer han. Inden ankomsten til lejren gjorde Christian sig mange tanker om, hvordan han ville reagere. Ville han mon blive for ked af det? Det håbede han ikke, for det kunne de jo ikke bruge til noget. – Hvis nogen i hele verden har brug for en stemme, så er det dem. De har brug for, at man mander sig op, forklarer Degn. Til Danmarks Indsamling 2018 er det, ud over Christian Degn, Lise Rønne, som skal styre slagets gang. – Det er jo ikke Lises og min indsamling, men hele Danmarks. Det er direkte, og der er meget på spil, så jeg var nervøs helt frem til nytår. Men nu glæder jeg mig bare til at stikke termometeret ned i det her fællesskab, vi kalder Danmark, og se, hvor godt vi egentlig har det. For det kræver overskud at give til andre. Læs det store interview med Christian Degn i denne uges SE og Hør. Se Christian Degn fortælle mere om besøget i flygtningelejren i videoen:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold