Nyheder13. maj 2018

Vikingen ikke i tvivl: - Det føles som en sejr

Den danske viking Rasmussen levede op til forventningerne og sejlede fra Lissabon med en flot 9. plads i årets Eurovision. – Det er jo vanvittigt. Det føles som en sejr, lød det bagefter fra den stolte musiker. Se hele interviewet her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rasmussen_0.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Den danske viking Rasmussen levede op til forventningerne og sejlede fra Lissabon med en flot 9. plads i årets Eurovision.

Og den smilende viking kunne i særdeleshed takke seerne for den flotte 9. plads og de i alt 226 point. Det var nemlig seerne, der sørgede for at bringe ham ind i en flot top ti-placering.

Og det var da også en meget stolt og rørt Jonas Flodager Rasmussen, der bagefter lod sig interviewe af den danske presse, hvor han satte ord på sin flotte præstation i Lissabon lørdag aften.

- Det er jo vanvittigt. Og så en 9. plads. Selvfølgelig havde man turdet håbe på det, men det er også bare vildt fedt. Det føles som en sejr, lød det stolt fra Jonas Flodager Rasmussen.

Du kan høre hele interviewet i videoen nederst i denne artikel.

Ud af de 26 bidrag løb storfavoritten Israel og Netta med sejren i en af de mest åbne finale i årtier, der især også vil huskes for øjeblikket, hvor en sceneløber afbrød Storbritanniens sangerinde og stjal hendes mikrofon.

Cypern tog årets andenplads, mens Østrig fuldendte top 3.

Set med nordiske briller blev det et mellemår. Sverige tog 7. pladsen, mens Norge blev nummer 15 og Finland 25.

Du kan høre interviewet med Rasmussen herunder:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold