Nyheder15. november 2015

Beckham om blodbadet i Paris: Det er så trist

Den britiske superstjerne føler med franskmændene - og forstod kollegaen Zidanes grund til at droppe velgørenhedsmatch på grund af den ufattelige tragedie.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/14.02236089.jpg
 Foto: All Over

- Det er meget trist.

40-årige David Beckham talte lørdag om terrorangrebet i Paris, der indtil videre har kostet 129 mennesker livet og såret op mod 400 uskyldige sjæle. Det er dermed det største massemord i Frankrig siden Anden Verdenskrig.

- Paris har altid været en af mine yndlingsbyer, og jeg har mange gode minder derfra, sagde en bevæget Beckham under et pressemøde umiddelbart før en velgørenhedskamp på Old Trafford, lørdag.

Kampen, 'Match for Children', skulle også have talt franskmanden Zenedi Zidane. Men han trak sig på grund af terrorhandingen i sit hjemland.

- Jeg forstod, hvorfor han ikke ville deltage. Han er først og fremmest min ven, og [terrorangrebet] ramte ham og Patrick (Vieira, red.) hårdt. De havde ikke lyst til at spille. Jeg sender mine dybe kondolancer til både ham og hele landet, sagde Beckham.

Beckham talte også om sine tanker om terror:

- Det er frygteligt at se disse scener. Desværre ser vi dem over hele verden, sagde en betænksom Beckham.

ISIS har taget skylden for angrebet, der er det hidtil mest kooerdinerede fra terrororganisationens side. Søndag smed en fransk-ledet militærenhed 20 bomber på byen Raqqah i Syrien, der er ISIS' højborg i det krigsramte land.

Sponsoreret indhold