Nyheder23. december 2015

Mogens Rukov begravet: - Det er meget tomt

Det var en meget berørt Thomas Vinterberg, der skulle sige et sidste farvel til vennen, kollegaen og manuskriptforfatteren Mogens Rukov

Mogens Rukov

Tirsdag den 22. december var der begravelse for manuskriptforfatteren Mogens Rukov. Venner og kollegaer fra især den danske skuespilbranche var mødt op for at tage den sidste afsked ved Vor Frue Kirke i København.

- Jeg kommer til at savne ham, fortalte en tydeligt rørt Thomas Vinterberg, der instruerede filmen ”Festen”, som Mogens Rukov var med til at skrive manuskriptet til.

- Mogens har betydet rigtig meget for mig. Han har lært mig de bedste tricks. Det bliver meget tomt uden ham, tilføjede Thomas Vinterberg til SE og HØR ved bisættelsen.

Skuespilleren Thomas Bo Larsen var også tilstede for at deltage ved Mogens Rukovs sidste rejse.

- Han har betydet rigtig meget for mig. Jeg har kendt ham siden skuespillerskolen for 24 år siden, fortæller Thomas Bo Larsen, der blandt andet spillede med i ”Festen”, til SE og HØR.

Blandt de andre gæster ved begravelsen var også skuespiller og politiker Klaus Bondam, instruktør Per Fly og skuespiller Peter Reichhardt, søn af Poul Reichhardt.

Mogens Rukov døde efter længere tids sygdom den 18. december i en alder af 72.

I toppen af artiklen kan du se billeder fra bisættelsen.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-cta_facebook_116.png

Sponsoreret indhold