Nyheder23. august 2022

Desperat købmand: Så hjælp mig dog med mælken!

Forvirring om containere og kasser har fyldt kølerummet godt op i en lokal Dagli’ Brugsen
1680 liter mælk er blevet leveret til supermarkedet i den lille jyske ny Kloster.
1680 liter mælk er blevet leveret til supermarkedet i den lille jyske by Kloster.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

4,95 kroner for en liter mælk. Det lyder alt for billigt til at være sandt, men for beboerne nær Dagli’ Brugsen i den lille jyske by Kloster, er det virkeligheden lige nu.

For her er der blevet byttet om på kasser og containere et sted i bestillingen. Derfor har supermarkedet modtaget otte gange så meget mælk, som det plejer.

Det skriver Ringkøbing Skjern Dagbladet.

Helt præcist har Dagli’ Brugsen erhvervet sig 1640 liter mælk i stedet for de normale 210 liter mælk, som supermarkedet plejer at få.

Der skal med andre ord indtages ekstra meget calcium for landsbyens 600 beboere, hvis al mælken skal drikkes.

– Tror vi får solgt det hele

Fejlen for den megen modtagne mælk er begået af Jimmy Fyrsterling, der er uddeler i den lokale Dagli’ Brugsen i Kloster.

Han ligger sig fladt ned og begrunder fejlen med, at han lige var kommet tilbage fra ferie, da han i stedet for at bestille 14 kasser med 15 liter mælk i hver, bestilte 14 containere med 120 liter i hver.

Han håber på, at nabobyerne forhåbentlig er klar til at køre lidt længere for at få fingrene i den billige litermælk, der i øvrigt er fra Änglamark.

– I denne tid er folk meget bevidste om priserne på fødevarer. Mælk er blevet dyr, så det er med at slå til, når der er gode tilbud.

– Man kan spare mange penge ved at køre her ud. Jeg håber, vi får solgt det hele. Det tror jeg, vi gør, siger Jimmi Fyrsterling til mediet.

Han oplyser, at man kommer til at tabe penge på den store bestilling, men at det trods alt er bedre at sælge det til under halv pris, end at hælde det ud i kloakken.

Tilbuddet på 4,95 kroner literen er faktisk kun fire kroner billigere end det normale tirsdagstilbud, der ligger på 8,95 kroner for en liter mælk i det lokale supermarked.

Resten af ugen er det dog ti kroner dyrere at købe mælk i Kloster.

Sponsoreret indhold