Derfor stopper Michael Knudsen
I 1999 fik håndboldspilleren Michael V. Knudsen debut på det danske landshold. I de mellemliggende 15 år har han præsteret at spille 244 kampe klædt i rødt og hvidt, hvilket gør ham til en af de mest rutinerede spillere på holdet.
Men i dag meddelte den 191 cm høje stregspiller, at landsholdet er et overstået kapitel, når Golden League er slut i april.
- Jeg synes tidspunktet er det rigtige, allerede før EM i januar måned havde jeg overvejelser om, hvad fremtiden skulle bringe på landsholdet, og nu kommer der en ny landstræner, og jeg har spillet 15 år på landsholdet, forklarer Michael V. Knudsen til tv2.dk
LÆS MERE: De mest sexede spillere
Michael og fru Mia (Foto: All Over)
Den 35-årige fyr har tre børn med konen Mia, og netop familien spiller en væsentlig rolle i forhold til den drastiske beslutning.
- Jeg har stort set oplevet alt det jeg kunne ønske mig med landsholdet, og på et eller andet tidspunkt skulle det jo være slut. Min familie har haft nogle store afsavn, og også mig selv på den kant. Så jeg synes efterhånden, at tiden er den rette, fastslår han.
LÆS OGSÅ: Alt om håndbolddrengene