Derfor kan coronavirus gøre unge meget syge

Illustration af corona-virusset.

Illustration af corona-virusset.

Foto: MEGA

I udenlandske medier cirkulerer der også historier om yngre mennesker, der er blevet smittet med COVID-19 og har haft alvorlige sygdomsforløb eller ligefrem er døde, selvom de var ved godt helbred. Det skriver Videnskab.dk.

Hvordan kan det være, at unge raske mennesker, som ikke umiddelbart burde være i særlig risiko ved smitte, også kan ende med at bukke under i corona-pandemien?

- Man kan se risikoen for at få et alvorligt forløb som en pulje, hvor alle har et antal lodder. Folk, der er særligt sårbare, har flest, men selvom du er 20 år og kun har få lodder i puljen, kan du stadig blive udtrukket, siger Christian Wejse til Videnskab.dk.

Han er afdelingslæge på den afdeling på Skejby Sygehus, der tager sig af COVID-19-patienter.

Unge tror, at de er udødelige

På Skejby Sygehus’ corona-afdeling udgør yngre patienter uden øvrige helbredsproblemer »faktisk en del af de indlagte med alvorligere forløb«, fortæller lektoren ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Det betyder ikke, at unge er særligt udsatte.

Den store andel af yngre indlagte kan snarere skyldes, at man i Midtjylland har haft held med at afskærme ældre og svækkede fra epidemien, mens de unge kan have fortsat deres hverdagsliv og derfor være blevet smittet oftere, vurderer Christian Wejse, som forsker i infektionssygdomme på Aarhus Universitet.

Men at der ikke kun ligger ældre og svækkede patienter rundt omkring på landets COVID-19-afdelinger understreger, at ingen aldersgrupper går helt fri, og at unge skal tage sygdommen lige så alvorligt som alle andre, mener han.

Både fordi de kan bære smitten videre til en, der ikke kan tåle at blive syg, men også for deres egen skyld:

- Når unge mennesker hører, at coronavirus er noget, der primært rammer ældre, kan informationen blive filtreret væk. Nogle tror, at de er udødelige, og at det ikke rammer dem. Der er lav risiko for alvorlige forløb hos unge, men ikke nul, og den nuance er vigtig at få med, siger Christian Wejse.

Forskere og læger har længe undret sig over, hvorfor nogle mennesker bliver ekstremt syge af virusinfektioner, som for eksempel influenza og nu også ny coronavirus. De har ikke slutgyldigt bevis for, hvordan det går til, men der hersker to velunderbyggede teorier.

Teori 1: Nogle har "huller" i immunforsvaret

Nogle mennesker - omkring 1 procent af befolkningen – har rent genetisk 'huller' i immunforsvaret, som gør det ukampdygtigt overfor bestemte sygdomme, peger forskning på.

- Alle mennesker har deres egen cocktail af gener, der for alles vedkommende har nogle stærke og nogle svage punkter. Hvis man lige er en af dem, der har et ’hul’ i generne i forhold til netop denne type virusinfektion, kan man få et alvorligt forløb, fortæller Christian Wejse.

Hvordan de her genfejl helt præcis påvirker immunforsvarets respons på virus, er forskerne ikke sikre på.

- Det er muligt, at virussen får lov at dele sig helt vildt i rigtig mange celler, og at immunforsvaret først vågner op, når det er meget udbredt,« siger Christian Wejse, og fortsætter.

- Det kan også være, at man har en gensammensætning, der gør, at immunforsvaret gå amok og angriber celler, som ikke er syge, og danner bindevæv, som fører til ARDS.

Teori nummer 2: Stor mængde virus fører til alvorligt forløb

Den anden teori er, at du bliver mere syg, hvis du bliver udsat for store mængder virus.

- Det ville give god mening, at immunforsvaret snildt kan håndtere det, hvis du kun får få viruspartikler ind i kroppen, hvorimod hvis du er tæt på en, der hoster og hakker, og indånder store mængder af virus, så får du et meget voldsommere forløb, siger Christian Wejse.

Teorien stammer fra et studie af en mæslingeepidemi i det vestafrikanske land Guinea-Bissau, hvor den danske antropolog og mediciner Peter Aaby kortlagde smittespredning.

Han observerede, at det første barn, der blev smittet i en familie – som man må antage, blev smittet udenfor hjemmet – havde et mildt forløb og sjældent døde. Men at søskende havde et mere alvorligt forløb og var i højere risiko for at dø.

- Det mønster har vist sig at holde i andre sammenhænge, og forklaringen kan være, at kortvarig kontakt med en, du møder udenfor, giver en lille mængde virus. Men hvis du bliver smittet af en søskende, som du deler seng med, vil du få enormt store mængder virus på din krop. Det er formentlig en del af forklaringen på de mere voldsomme forløb, tror vi, siger Christian Wejse.

Artiklen er bragt i samarbejde med Videnskab.dk.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close