Derfor har Anja Andersen aldrig fået børn

Foto: Claus Poulsen

Den 47-årige tidligere håndboldspiller Anja Andersen har aldrig fået børn, og det er der en helt speciel grund til. 

Hun kan nemlig ikke få børn, det fandt hun ud af for et par år siden, da hun var til tjek hos lægen. 

- I et års tid har jeg ikke haft menstruation, og min læge sender mig til en undersøgelse, hvor blodprøverne viser, at jeg umiddelbart ikke kan få børn. Muligheden er, at jeg gennemgår en længerevarende hormonbehandling – og der vil stadig ikke være nogen garanti. Det ønsker jeg ikke at udsætte hverken min krop eller psyke for, fortæller Anja ifølge BT i sin nye bog "Det er aldrig for sent at blive den man er". 

Og beskeden fra lægen slog Anja ud af den. 

- Min læges meddelelse gør mig ked af det. Børn har længe været en drøm. At stå her og ikke kunne få det ønske opfyldt føles som en meget konkret straf for at have prioriteret alt andet end mig selv hele livet, skriver Anja i bogen. 

I dag har Anja i stedet et rigtigt godt forhold til sin søsters børn, Mathias og Andreas. 

- At se for mig, hvor meget jeg kan være for Andreas og Mathias, trænger min egen drøm om børn i baggrunden, i hvert fald lige nu, skriver Anja i bogen "Det er aldrig for sent at blive den man er". 

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close