Vi "kødder" ikke! Der kommer en fjerde sæson af SKAM

\'Isak\', der var hovedperson i sæson tre af \

'Isak', der var hovedperson i sæson tre af "SKAM", skal have sex med en 44-årig kvinde i en ny erotisk thriller.

(Foto: NRK)

Er du vild med Isak, Even, Noora og Eva? Og slynger du udtryk som ”dritkul”, ”kødder” og ”russebuss” ud som var det dine yndlingsord?

Ja, så er der godt nyt.

For folkene bag den populære SKAM-serie har netop meddelt, at der er en fjerde sæson på vej. Og det er – naturligvis – dritkul!

- Vi er i gang med at planlægge fjerde sæson nu, siger Håkon Moslet, der er redaktionschef hos NRK P3 til NRK.

Udover at planlægningen er i gang vil NRK P3 dog ikke løfte mere af sløret for, hvad vi kan forvente af fjerde sæson. Vi vil altså endnu ikke, hvem der kommer til at spille den bærende rolle – eller om vi stadig kan nyde synet af blandt andre Noora, Isak og Even.

Serien, der følger en række gymnasieelever på Hartvig Nissen-skolen, har taget både Norge, Sverige og Danmark med storm – og 1. december begyndte DR3 at sende første sæson.

I første sæson fulgte vi Eva og hendes kærligheds- og venskabskvaler. Anden sæson var det den lyshårede og læbestiftsmukke Noora, der var hovedperson. Og i tredje sæson – der bliver sendt på NRK P3 netop nu – er det Isak, der er hovedpersonen.

Serien, der løb over de norske TV-skærme for første gang i efteråret 2015, vandt forleden Foreningen Nordens Sprogpris 2016.

- Originalsproget er en vigtig del af seeroplevelsen. En identitetsmarkør, der er anderledes, men alligevel så kendt og lig ens egen, at den enkelte seer kan bruge det i sit eget repertoire.

- Få er lykkedes med at gøre nabosprog så morsomt, relevant og sejt blandt unge i Norden som årets prisvinder, skriver Foreningen Norden om tildelingen af prisen.

SKAM

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close