Nyheder20. januar 2009

Dennis Knudsen: Trine var ekstremt følsom

Stylisten arbejdede tæt sammen med Michelsen op igennem 1990’erne
- Trine var en fantastisk lytter, fortæller Dennis Knudsen, som igennem mange år havde et fint samarbejde med den smukke pige
- Trine var en fantastisk lytter, fortæller Dennis Knudsen, som igennem mange år havde et fint samarbejde med den smukke pige
 Foto: SE og HØR

Trine Michelsen begyndte sin karriere som fræk model i 80'erne, men hurtigt fik TV-selskaberne også øjnene op for den talentfulde skønhed, og i 1994 hyrede TV3 hende som vært på et erotisk aftenprogram, hvor hun skulle guide seerne gennem aftenens frække underholdning.

For at Trine kunne se ekstra smuk ud på skærmen, valgte hun selv Dennis Knudsen som stylist.

- Det gør mig utrolig ondt at høre, at Trine er død. Jeg snakkede med hende sidste gang for et års tid siden til en filmpremiere, hvor hun ligesom havde en kort opblomstring midt i sin sygdom, fortæller Dennis, som arbejdede rigtig ofte sammen med Trine igennem 90'erne.

Også smuk indeni
- Jeg oplevede Trine som en ekstremt følsom og meget nærværende person. Hun kunne altid huske, hvad man havde snakket om, sidst man var sammen, selv om det var måneder siden. Og hun kunne tage tråden op igen på sådan en fin måde, husker Dennis, der ligesom alle andre, som kendte Trine, fremhæver hendes smukke indre kvaliteter frem for det smukke ydre, der ellers blev hendes levevej.

Sponsoreret indhold