Nyheder19. september 2001

”DEN SORTE TIRSDAG”

Da den engelske forfatter Aldous Huxley i 1932 skrev fremtidsromanen ”Fagre nye verden”, havde han ikke fantasi til at forudsige begivenhederne den 11. september år 2001, selv om det bestemt ikke var en fager verden, han så ind i. Heller ikke ét eneste menneske ud over en gruppe afstumpede og fanatiske terrorister havde fantasi til at forestille sig tragedierne i New York og Washington den dag, der går over i historien som ”Den sorte tirsdag”. En dag, vi aldrig glemmer. Jeg sad med mine forældre i en suite på et fynsk hotel, hvor vi skulle fejre min mors 80-års fødselsddag. Under en eftermiddagsdrink skulle vi lige se, hvor mange kanaler, der var på fjernsynet. Billedet af det første brændende tårn i World Trade Center på en tysk TV-kanal fik min 83-årige far til at undre sig over, hvorfor de viste sådan nogle gamle billeder fra attentatet mod bygningerne i 1993. På skærmen stod dog ”Live aus New York”, og i næste øjeblik bragede fly nummer to ind i nordtårnet. Forvirrede, stumme og dybt chokerede sad vi foran skærmen som ved ringside til en boksekamp og var vidner til et grusomt stykke
https://imgix.seoghoer.dk/media/4dfa2590d4704c479c11e35f1db923c1.jpg

verdenshistorie. Vi følte instinktivt, at katastrofen ramte os personligt. At verdensbilledet nu ville blive det af "Pauvre nye verden". En middelmådig og mindreværdig verden at leve i. Selv om vi måske helst vil fortrænge, hvad der er sket, og ikke mindst, hvad der kommer til at ske, må vi ikke glemme "Den sorte tirsdag". I SE og HØRs gemmehæfte til dette nummer har vi fastholdt nogle af de billeder, der har fået en hel verden til at erklære den internationale terrorisme krig. I den nye verden kan vi aldrig vide, hvornår katastrofen rammer os selv.Vi tales ved i næste uge.

Sponsoreret indhold