Nyheder4. juni 2008

DEN SKALDEDE KOK: SYG AF STRESS

Carsten Olsen alias den skaldede kok har måttet aflyse flere arrangementer og koncerter
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/skaldet-kok-stort-jpg.jpg

Overtagelsen af restaurant Perlen i Tivoli kombineret med et stort cateringfirma på Brøndby Stadion og så optræden med rockgruppen Midnight Blues har tilsyneladende været for meget for den kendte TV-kok, Carsten Olsen også kendt som den skaldede kok. Han har således måttet aflyse flere arrangementer på grund af sygdom.

- Jeg har været helt nede med stress og har slet ikke haft lyst til at stå op om morgenen.
Jeg har tabt mig 23 kg, men forsøger selvfølgelig at holde hjulene i gang, fortæller Carsten Olsen, som har været igennem sit livs største krise.

Nu håber han, at sommeren og det gode vejr kan være med til at få det gode humør tilbage, så han igen kan komme ovenpå.

Sponsoreret indhold