Nyheder12. februar 2022

Den næsten glemte kønssygdom syfilis er tilbage i Danmark

Syfilis var nærmest forsvundet, glemt og borte, men nu har kønssygdommen fået et comeback
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pexels-eren-li-7241276.jpg
 Foto: Pexels

Især i hovedstadsområdet spreder den "gamle" kønssygdom syfilis sig nu med lynets hast.

Syfilis har ellers nærmest ligget i dvale, men nu er kønssygdommen altså igen på alles læber, efter den er brudt ud i stor stil i København.

Det skriver B.T. på baggrund af tal fra Statens Serum Institut.

Nye tal viser, at smitten fra 2018 til 2020 er steget med mere end 43 procent, og man venter nu på opgørelsen fra 2021, men her er tallet endnu højere end året før.

Forklaringen ligger ifølge Statens Serum Institut i, at HIV er på retur, og mens den smitterisiko er faldet, er flere begyndt at dyrke ubeskyttet sex. Det betyder, at kønssygdomme som syfilis har større mulighed for at sprede sig.

– Tidligere brugte man kondom, fordi man var dødbange for at få HIV, og bruger man kondom, så får man heller ikke syfilis. Men nu er kondomfri sex normaliseret, forklarer afdelingslæge ved sektion for seksuelt overførte og blodbårne infektioner Susan Cowan.

Hun fortæller også, at syfilissmitten begyndte at stige i 2018, fordi det samme år blev muligt at hente HIV-medicin gratis som et nyt tiltag.

Sponsoreret indhold