Nyheder3. juli 2007

DEN KÆRE FAMILIE

Det officielle foto af de stolte forældre og bedsteforældre, storebror samt dagens midtpunkt, prinsesse Isabella
https://imgix.seoghoer.dk/media/sehoer/officielledaab-jpg.jpg

Aldrig så snart var den lille prinsesse Isabellas dåb overstået i Fredensborg Slotskirke, før endnu et officielt arrangement stod på programmet. For ingen kongelig begivenhed uden et officielt foto af den nærmeste kære familie.

Storebror Christian, som tilsyneladende tager al virak med stoisk ro, fortsatte sin eksemplariske opførsel over for fotografen Steen Brogaard, som til og med havde succes med at vriste et smil fra den lille fyr. Lillesøster Isabella var efterhånden lidt mat i betrækket og valgte at småslumre gennem fotosessionen.

Bagefter kunne hun og storebror Christian se frem til en velfortjent middagslur, mens resten af selskabet slog sig løs ved havegrillen i Kancellihusets baghave og senere hoppede i poolen.

Se alle de dejlige billeder fra begivenheden i SE og HØR på torsdag.

Sponsoreret indhold