DEN GLEMTE TRAGEDIE

Øjenvidner beretter om hjerteskærende scener med lidende og frysende børn. Og selv hærdede nødhjælpsarbejdere siger med tårer i øjnene, at dét her er noget af det værste, de nogensinde har oplevet.Der er med andre ord et kolossalt behov for hjælp. I dén forbindelse er der noget, der slår mig: Hvor er danskerne? Hvor er alle dem, som for under et år siden stod med stearinlys og satte alt ind på at hjælpe ofrene for tsunami-katastrofen?Hvor er rockmusikerne, som - hævdede de i al fald - uselvisk komponerede nye numre til fordel for flodbølgens ofre? Hvor er de store checks fra erhvervslivet? Og hvor er TV-cheferne, som ryddede sendefladen i den gode sags tjeneste?Svaret er: Pist væk. Alle dem, som for et halvt år siden solede sig i egen offervilje, fører pludselig en noget lavere profil.For i forbindelse med Pakistan har tavsheden været rungende. Det er, som om vi ikke "gider" denne naturkatastrofe.Forleden talte jeg med en af de absolut mest indflydelsesrige chefer i dansk TV. Jeg spurgte ham, hvorfor der ikke også denne gang arrangeres store indsamlingsshows. Svaret lød: "Fordi det ville blive pinligt. Folk vil ikke betale til Pakistan".Han har antagelig ret, ham TV-chefen. Og man kan så stille det ganske ubehagelige, men meget relevante spørgsmål: Skyldes den manglende offervilje, at ofrene i Pakistan er mørke, og at der ikke bare lige som sidst er nogen få med vores egen kulør iblandt?Jeg skal ikke kunne sige det. Men tankevækkende er det under alle omstændigheder.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close