Nyheder15. juli 2009

Debbie Rowe: Børnene? Hell No

Rugemoren til Michael Jacksons 2 ældste arvinger nægter, at hun vil have børnene
Debbie Rowe, der var rugemor for Prince Michael og Paris Jackson, takker nej til at blive rigtig mor
Debbie Rowe, der var rugemor for Prince Michael og Paris Jackson, takker nej til at blive rigtig mor
 Foto: All Over

- Om jeg vil have børnene? Hell no.

Sådan skal Debbie Rowe ifølge den amerikanske avis New York Post have skrevet i en e-mail, hun har sendt til sin veninde Rebecca White.

- Jeg går ikke efter at få forældremyndigheden. De børn er jo ikke mine. De var aldrig mine. De har altid været Michaels. Og jeg var Michaels bedste ven, skrev hun for en uge siden til White. Debbie Rowe, der er rugemor til Michael Jacksons 2 ældste børn, Prince Michael og Paris, ændrede imidlertid standpunkt i løbet af ugen og skrev efterfølgende:

- Jeg vil ikke fremstå som en kvinde, der gav sine børn væk og så bare glemte alt om dem. Ville Michael have, at (hans far) Joe fik dem? Jeg tror, det var det sidste, han nogensinde ville ønske.

Rebecca White, der påstås at være en af Debbie Rowes fortrolige, er imidlertid ikke særlig venlig stemt, når hun udtaler til avisen:

- Jeg tror, Debbies motivation er penge. Det er ikke sådan, at hun ikke elsker dem, eller at hun ikke ønsker det bedste for dem. Men hendes liv har ændret sig, og hele tanken om, at hun skal være mor for børnene. Det er bare ikke noget, hun ønsker, siger White.

Det har flere gange været indikeret, at Debbie Rowe skulle have afstået retten til forældremyndigheden mod udbetaling af 4 millioner dollars (ca. 21 mio. kr.) fra Jackson-familien.

Men det afviser både hendes og familiens advokater i et åbent brev til flere medier.

- Der er ikke indgået nogen aftale mellem frk. Rowe og familien Jackson, hedder det i udtalelsen fra Rowe-advokat Eric George.

Sponsoreret indhold