Nyheder13. august 2012

De vinder "Vild med dans"

Læs her, hvem af de ti nye par, der Danske Spils favoritter i 2012-udgaven af lårsvingershowet
Så er favoritterne blandt hoftevrikkerne fundet
Så er favoritterne blandt hoftevrikkerne fundet
 Foto: All Over

I dag blev deltagerne til næste sæson af "Vild med dans" officielt afsløret.

De seneste uger havde de danske medier dog afsløret adskillige af de kommende dansemus, som Rasmus Nøhr, Thomas Bo Larsen og Saseline.

En af dem, der først i sidste øjeblik blev afsløret, var skuespilleren Camilla Bendix, som skal danse med veteranen Michael Olesen.

Men selv om hun ikke var først til at blive nævnt, står hun ifølge Danske Spils odds-sættere med rigtig gode muligheder for at være med i lårsvingershowet til det sidste.

Læs også: Drama i Vild med dans: Deltagerne evakueret

Danske Spil har her til eftermiddag offentliggjort odds på de ti deltagere, og her stryger skuespilleren der bl.a. er kendt fra TV-serier som "Rejseholdet", "Nikolaj og Julie", "Sommer" og senest TV2s julekalender, "Ludvig og Julemanden", helt til tops.

Kun fire gange pengene får man igen, hvis Michael og Camilla er sidste par overlevende par på gulvet når programmet rundes af.

"41-årige Camilla Bendix har alt, hvad der skal til for at vinde programmet. Hun er via sine roller i "Sommer" og "Nikolaj og Julie" et kendt ansigt. Hun er en rigtig køn pige, der gennem sit job som skuespiller er vant til at optræde. Hun har masser af charme, og vi har tidligere oplevet at skuespillere har haft stor succes i "Vild med dans", lyder begrundelsen fra Danske Spil.

Læs også: Vild med dans: Her er de nye hoftevrikkere

I den anden ende af skalaen levner odds-sætterne ikke mange chancer til håndboldsspilleren Lars Rasmussen og hans partner Malene Østergaard - 1800 kroner får man igen, hvis man satser en hundredekroneseddel på, at de to vinder til sidst.

Odds på vinder af "Vild med dans 2012":

Camilla Bendix og Michael Olesen Odds 4,00

Louise Svalastog Spellerberg og Mads Vad Odds 5,00

Rasmus Nøhr og Karina Frimodt Odds 5,00

Jeanette Ottesen Gray og Marc Christensen Odds 6,00

Thomas Bo Larsen og Mie Moltke Odds 8,00

Saseline Sørensen og Ronnie Handskemager Odds 8,00

Louise Mieritz og Silas Holst Odds 8,00

Joakim Ingversen og Claudia Rex Odds 11,00

Monica Vestergaard og Thomas Evers Poulsen Odds 11,00

Lars Rasmussen og Malene Østergaard Odds 18,00

Sponsoreret indhold