Nyheder6. august 2015

Gustav raser over modeugen: - De sniffer tryllepulver, så de kan blive ved

Gustav Salinas syder af raseri over modeugen med ord som ’arrogante mennesker’ og ’udsultet skellet’
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gustav_-_dan_mariegaard_-_web1_.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Modeugen er over os, og der er modetips og nyt kluns alle vegne, hvor man kigger i den danske hovedstad. Men ikke alle er lige begejstret for initiativet. Reality-Gustav har smidt et opslag på sin facebook-profil, hvor han koger over af frustation.

- Alle de fucking arrogante mennesker der render rundt og tror de er SÅ fashion og render rundt i deres sorte tøj og ligner munke. Jeg kan blive helt hysterisk over det! Jeg har aldrig oplevet at få så mange elevatorblikke i mit liv, som jeg har fået i dag i byen, skriver ”Divaer i junglen”-stjernen.

Den dag, Gustav hentyder til, var i onsdags, hvor modeugen begyndte.

Han siger dog selv, at hvis han smed trøjen, ville han kunne præsentere en ’lækker krop’ og ikke ligne ’et udsultet skelet’.

[node:aller-related-content]

Herefter tordner den 25 år gamle reality-stjerne omkring de moderne modetrends.

- Jeg har aldrig forstået modelidealerne. Pigerne har ingen former og mændene ligner vandrende pinde. Og så er der de der fashion mennesker i deres sorte tøj der løber rundt fra show til show, og når de ikke kan klare flere shows, så sniffer de deres tryllepulver så de kan blive ved, skriver Gustav på Facebook.

Mod slutningen af Gustavs opslag kommer han med en meget bestemt opfordring til dem, der deltager i modeugen:

- Smil dog forhelvede til verden når i går derude i jeres sorte tøj og ligner 13 årige emoer der er frustreret over jeres liv, skriver han.

Heldigvis (for Gustav) slutter modeugen allerede fredag den 7. august.

Sponsoreret indhold