Nyheder13. marts 2024

De Konservative holder pressemøde: Denne person skal erstatte Søren Pape Poulsen

I dag klokken 12 vil De Konservative holde et pressemøde, hvor de vil fortælle, hvem der skal være partiets nye forperson
Søren Pape Poulsen blev 52 år gammel.
Søren Pape Poulsen blev 52 år gammel.
 Foto: Ritzau Scanpix

De Konservative holder pressemøde klokken 12 om partiets kommende formand efter Søren Pape Poulsens død, oplyser partiet til Ritzau.

Pressemødet finder sted på Christiansborg.

Til stede vil være gruppeformand Mona Juul, politisk ordfører Mette Abildgaard og den fungerende formand, Michael Ziegler, som til dagligt er borgmester i Høje-Taastrup Kommune.

Mens både Abildgaard og Ziegler har takket nej til at overtage formandsposten hos De Konservative efter Pape, så har 56-årige Juul ikke kommenteret på emnet, selv om hun af mange iagttagere og kommentatorer er blevet udråbt som den oplagte Pape-afløser.

Sponsoreret indhold