Nyheder16. september 2004

DE KONGELIGE: ENDELIG TIL BRYLLUP

Normalt tager man næppe hensyn til, at enkelte gæster ikke kan komme til et bryllup. Men når disse gæster er dronningen og prinsen samt kronprinseparret, ja, så udsætter man gerne et bryllup for at de kan kaste glans over det.
https://imgix.seoghoer.dk/media/5f14ef5a8a2642e5ac4e46251968537c.jpg

Og det skete hele to gange, inden den 28-årige lensgreve Bendt Wedell af Wedellsborg og den jævnaldrende jurist Pernille Poulsen i lørdags kunne give hinanden deres ja. Først skulle brylluppet være holdt den 14. august, men da havde regentparret lige taget hul på ferien i Cahors, og kronprinseparret var rejst til åbningen af OL. Så blev datoen sat til den 28. august, men da var regent- og kronprinseparret alle i Athen.Men i lørdags havde såvel Margrethe, Henrik, Frederik og Mary som Joachim og Alexandra tid til at gå til bryllup. Så de var blandt de godt 200 venner, bekendte og ansatte, der fyldte den lille Husby Kirke på Vestfyn, hvor den lokale sognepræst Erik Fonsbøl stod for vielsen, der varede præcis en halv time, inden brudeparret kom ud.Læs om festen og se de flotte billeder i ugens SE og HØR.

Sponsoreret indhold