Nyheder17. januar 2019

De BEDSTE "10 Year Challenges" De kendtes vilde forvandlinger

De seneste dage har Instagram boomet med billeder af folks "10 år yngre selv", og de danske kendisser er også hoppet med på legen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mascha_chris_og_lis.jpeg
 Foto: Thomas Laursen og Dan Mariegaard

Året er 2009. Obama er officielt blevet indsat som præsident i USA, færøske Linda vinder anden sæson af "X Factor", og vi siger for evigt farvel til 80’er-ikonet Mickael Jackson.

Soundtracket, der følger os gennem det herrens år 2009, er ”Poker Face” med Lada Gaga, der endnu ikke var blevet prisvindende skuespiller.

Og Black Eyed Peas, der stadig er sammen, har stor succes med sangene ”I Gotta Felling” og ”Boom Boom Pow”.

Men selv om vi sagtens kan høre 00’er musik og drømme os tilbage til den gang Obama var POTUS (President of the United States, red.), så er det nok de færreste, der ønsker at ligne sig selv i 2009.

De danske kendisser er dog alligevel hoppet med på Instagram-bølgen og den såkaldte ”10 year challenge”, der har floreret på nettet de seneste dage. Og nedenfor har vi samlet nogle af de bedste forvandlinger:

Det er nu ikke, fordi Mascha Vang ser meget ældre ud i dag – skud ud til botox.

Men der er alligevel sket en del for den kendte blogger de sidste ti år udover botox og mørkere hår. I 2009 var hun nemlig stadig kendt som realitystjerne efter hendes deltagelse i programmerne "Villa Medusa" og "Paradise Hotel". Og hendes stjernestatus bestod primært i at have flotte bryster og være blond.

I dag er hun både mor, influencer og succesfuld forretningskvinde.

De unge mødres Camilla Framnes har nok gennemgået den vildeste visuelle forvandling af alle. Hun har tabt alt den overflødige vægt og er blevet en regulær babe.

Det kunne hele Danmark se, da hun sidste fredag strålede på scenen som vært for Reality Awards.

Bagedronningen Annemette Voss valgte at gå en lidt anden vej med sin ”10 year challenge”.

Tilfældet ville det nemlig, at hun blev gift i 2009 og så igen i det forgangne år, og det er tydeligt, at bryllupsmoden har ændret sig lidt siden.

Vi må dog indrømme, at vi foretrækker Voss, som vi kender hende fra ”Den Store Bagedyst” - med lyst hår.

I langt over 10 år har Sara Bro prydet vores radio og TV-skærme, og der har altid været farver på tøsen.

Derfor var det også pudsigt, at Bro valgte et sort/hvid billede fra dengang, hvor hun og Adam Duvå Hall sendte formiddagsradio på P3. Det kan godt være, hun er blevet ældre, men lige i dette tilfælde ser hun mere festlig ud nu.

Nogle gange vil alderen bare én det godt, og det er sandelig også tilfældet med altid skønne Lisbeth Østergaard, som valgte at læder-looket lige var hende tilbage i 2009.

Dengang var det TV 2-programmet ”Allstars”, hun skulle stå i spidsen for, mens hun for nylig kunne nyde sydens so på Gran Canaria som vært på ”Love Island”.

[node:advert-in-body_4]

Her er én der har formået stort set ikke at ændre sig overhovedet de sidste 10 år. 2009 var for TV-baronessen året efter hendes skilsmisse, og året inden hun blev mor til ballademageren Nicklas Bendtners søn.

Heldigt for hende ser den nu 43-årige Caroline Fleming stadig skøn ud i en balkjole.

Den ene af nybyggernes to hårde dommere, Mette Helena Rasmussen, erkender som én af de få, at alderen faktisk ikke er en gave for de fleste.

TV-dommeren smed et forfriskende front-kamerabillede fra 2018s varme sommer op på sin instagram-konto med teksten ”Er jeg den eneste der vil stå ved, at ejg er blevet grimmere de sidste 10 år?”

[node:advert-in-body_5]

Endnu en vampyr, eller hvad der kunne minde om det. Den sprudlende ”Vild med Dans”-vært lagde to næsten identiske billeder ud.

Den eneste forskel er, at danseværten har fået en dygtigere make-up artist og en bedre frisure – og så er spraytan blevet en ting herhjemme, mere end det var for et årti siden. Noget er dog helt sikkert: Christiane ser yngre ud i dag end for 10 år siden.

Beautyblogger og youtuber Irina Olsen lever af skønhed, så selvfølgelig ligner hun en drøm, når hun kommer på den røde løber. Så selvfølgelig var 16-årige Irina også bedre til at lægge make-up end de fleste andre. Det er dog lidt snyd, for billedet, som den make-up glade influencer lagde op, er faktisk 15 år gammelt, og ikke 10.

[node:advert-in-body_6]

Endnu en snyder er Bryan Rice, der sikkert synes, at det 10 år yngre billede var for pinligt. Derfor kørte musikeren i stedet en ”30 year challenge”, hvor ”No Promises”-sangeren blev klippet af sin mor. Det skulle han nok ikke være blevet…

Humor skal der selvfølgelig også til, og vi husker alle sammen dengang for ti år siden, da Abdel var Basim.

Sponsoreret indhold