Nyheder6. marts 2016

Stort galleri: De kendte valfartede til Bodil-fest

De kendte strømmede til Bremen Teater i København lørdag aften. Her blev de prestigefyldte Bodil-priser nemlig uddelt. SE og HØR har her samlet et stort galleri med alle de kendte på den røde løber
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bodil_pris_to_billeder.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Traditionen tro mødte en perlerække af de allerstørste danske stjerner op, da der lørdag aften blev uddelt Bodil-priser i Bremen Teater i København.

Birgitte Hjorth Sørensen, Ghita Nørby, Trine Dyrholm, Roland Møller, Ulrich Thomsen og mange flere var mødt op i deres fineste puds forud for aftenen, hvor der skulle uddeles priser for de flotteste filmpræstationer i årets løb.

Du kan se billederne af alle de kendte til Bodil-prisfesten i galleriet nederst i artiklen.

Det var 69. gang, at de eftertragtede statuetter skulle uddeles, og lørdag aften var det efterkrigsdramaet ”Under Sandet”, der med hele tre statuetter blev aftenens topscorer.

Filmen, der foregår ved den jyske vestkyst, hvor unge tyske drenge blev sat til at rydde miner efter Anden Verdenskrig, blev kåret til årets bedste.

Roland Møller tog statuetten for bedste mandlige hovedrolle og tyske Louis Hoffmann prisen for bedste mandlige birolle for sin portrættering i dramaet.

Bedste kvindelige hovedrolle kunne Mille Lehfeldt hjemtage for sin rolle i May el-Toukhys "Lang historie kort". Og Trine Pallesen fik en Bodil for bedste birolle i filmen "Nøgle Hus Spejl".

Du kan se billederne af alle de kendte til Bodil-prisfesten i galleriet nederst i artiklen.

Arbejdet på "Nøgle Hus Spejl" samt "Krigen" og "Brigend" er medvirkende til, at Magnus Nordenhof Jønck kunne lade sig hylde som årets bedste fotograf.

May el-Toukhy og Maren Louise Käehne modtog prisen for årets bedste manuskript for filmen "Lang historie kort".

Sidstnævnte er udvalgt af en nedsat jury blandt Danske Filmkritikere og støttet af Danske Dramatikere.

Du kan se billederne af alle de kendte til Bodil-prisfesten i galleriet nederst i artiklen.

/ritzau/FOKUS

Bodil pris 2016 - gæsterne ankommer

Sponsoreret indhold