De holdt kun 2 år
Danmarks smukkeste studievært er blevet single.
34-årige Ulla Essendrop bekræfter bruddet i en mail, der ganske kort lyder:
"Denne mail for ganske kort at orientere om, at undertegnede har valgt at gå hver til sit. Efter ni år sammen, hvoraf vi har været gift i to år, har vi nødtvunget truffet denne beslutning. Bl.a. med grund i, at det er meget svært at få en dagligdag til at fungere, når man som vi arbejder i hver sin ende af landet".
Flytter til Odense
"Vi har ikke yderligere kommentarer", skriver Ulla på vegne af sig selv og den 17 år ældre gemal Jimmy Støvring.
Parret blev gift i sommeren 2009 ved et romantisk bryllup i Skalborg Kirke i Aalborg, hvor Jimmy også arbejder på NORDJYSKE Medier.
Ifølge SE og HØRs oplysninger er Ulla ved at bosætte sig i en lejlighed i Odense, hvor hun kommer tættere på sit job som sportsvært på TV2.