Nyheder31. maj 2022

De høje benzinpriser kan vare ved resten af året

Håbede man på, at benzinpriserne snart falder, kan man godt tro om igen
Ak, de høje benzinpriser kommer desværre ikke til at falde lige foreløbig 
Ak, de høje benzinpriser kommer desværre ikke til at falde foreløbig
 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det er mere end træls at kigge på pristælleren, når man tanker sin bil for tiden.

For benzinprisen fortsætter med at være historisk høj, og det kommer desværre ikke til andre ændre sig lige foreløbig.

EU besluttede nemlig i nat at lukke for mere end to tredjedele af al olieimport fra Rusland.

Derfor skal Danmark nu skaffe olie på anden vis, men det er ikke så ligetil.

Det siger råvareanalytiker i Danske Bank Jens Nærvig Pedersen.

- Den almindelige borger skal vænne sig til, at de benzinprisstigninger, vi har set i år, kommer til at vare ved de kommende måneder eller resten af året.

- Med beslutningen fra EU-landene skal vi gøres os klar til at undvære en stor del af den olie, vi importerer fra Rusland, siger han.

Ifølge Ok.dk ligger prisen på en liter blyfri 95 tirsdag morgen på 18.59 kroner. I starten af året var prisen på samme benzintype under 14 kroner.

Kina også skyld i prisstigning

Kina får også en del af skylden for den store stigning.

Efter at landet varhårdt ramt af corona, er landet igen begyndt at lempe på sine restriktioner, og det giver økonomien vinger.

Det betyder desværre også, at flere kinesiske virksomheder og forbrugere øger deres olieforbrug, hvilket øger efterspørgslen.

Natten til tirsdag er EU-landene konkret blevet enige om at udfase den olie, der fragtes med skibe fra Rusland. Det vil ske inden årets udgang.

Til gengæld vil russisk olie leveret via rørledninger ikke blive bremset med det samme. Her er tidsplanen en mere løs målsætning om at gøre det, så snart det er muligt.

Sponsoreret indhold