Nyheder25. september 2015

"Vild med dans": De er i fare i aften

Specielt to dansepar skal vise alt, hvad de kan, hvis de ikke vil ende i omdans i aften
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vild_med_dans_2-810-cpo.jpg
 Claus Poulsen

I sidste uge sagde vi farvel til skuespilleren Sami Darr og hans kønne dansepartner Patricia Tjørnelund, og i aften går det løs igen, når endnu et dansepar sendes ud af "Vild med dans".

Og hvis man spørger bookmakerne, så skal specielt to dansepar gøre sig ekstra umage, hvis de ikke vil ende i omdans i aften.

De sætter nemlig lavest odds på, at politikeren Rasmus Jarlov og hans dansepartner Mille Funk går videre i konkurrencen. Med odds 2,60 er de det par, som Danske Spil tror allermindst på har en fremtid i danskernes yndlingsfredagsprogram.

- Rasmus Jarlov er noget stiv i sine dansebevægelser, og virker endnu ikke helt tryg på dansegulvet. Samtidig er det sjældent, at politikere i Vild med Dans kommer lagt i konkurrencen, simpelthen fordi de med deres politiske standpunkt deler vandene, fortæller Peter Emmike, der er oddsansvarlig hos Danske Spil.

Et andet dansepar, der skal have godt styr på trinene i aften, er Katrine Fruelund og Aslak Amtrup, som med odds 2,60 bider Rasmus og Mille lige i haserne.

- Katrine Fruelund og makkeren Aslak Amtrup var i omdans sidste uge, hvor de trods alt fik nok seerstemmer til at overleve i programmet. Denne opbakning fra seerne tror vi kan blive afgørende for, at parret overlever endnu en uge, men de er absolut i farezonen, siger Peter Emmike.

Hvis et af de to par er så heldige, at de ikke ryger i farezonen i aften, så kan det i følge Danske Spil meget vel være, at det bliver den tårnhøje basketspiller Chris Christoffersen, som ender i en omdans sammen med partneren Luise Crone Dons.

Danske spil giver nemlig dem det tredjelaveste odds på 5,00.

Hvem der må forlade "Vild med dans" i aften får vi at se omkring kl. 22.30, hvor afgørelsen på danseshowet falder.

Husk, at følge med på SH.dk og SE og HØRs Facebook-side, hvor vi giver jer nyheder om alt det, du ikke ser på skærmen i "Vild med dans".

Sponsoreret indhold