Nyheder11. november 2013

De 100 største skandaler: Trekantfarcen

Anne Fabricius-Bjerre datede Per Pallesen og Lars Busck på samme tid, men endte med at vælge en helt tredje.
Af af
Anne Fabricius-Bjerre nød at blive kurtiseret af hele to bejlere, Per Pallesen og Lars Busck.
Anne Fabricius-Bjerre nød at blive kurtiseret af hele to bejlere, Per Pallesen og Lars Busck.


Hele Danmark kunne følge med, da Anne Fabricius-Bjerre i næsten fire år forlystede sig med hele to bejlere.

Per Pallesen og formanden for Naturklagenævnet, Lars Busck kappedes om fruens gunst i det, der endte med blot at blive kaldt "Trekantsfarcen".

Det virkede som en helt almindelig sød historie, da Anne Fabricius-Bjerre og Per Pallesen i januar 2005 dukkede op sammen til en premiere.

Per Pallesen: Forelsket igen
Men Anne havde allerede en kæreste, nemlig Lars Busck - og så gik det stærkt med skandale-historierne.

Da Per Pallesen blev spurgt, om han var forelsket i Anne, svarede han:

- Ja, hun er en dejlig kvinde.

Lars Busck ville ikke kommentere, men sagde blot, at han var træt af den sæbeopera. Da Pallesen i december 2005 erklærede sin ubetingede kærlighed til Anne Fabricius-Bjerre, indrømmede Lars Busck, at han var irriteret over Pers vedholdende bejleri.

Når Anne Fabricius-Bjerre var ude til forskellige arrangementer, var det skiftevis med Per Pallesen og Lars Busck, og "Trekantsfarcen" blev en sand føljeton, der blev fulgt nøje af næsten alle.

Det gjaldt også prins Henrik, der var nær ven med Anne og flere gange havde ledsaget hende i byen. Ved en fest sagde en storgrinende prinsgemal således til Per Pallesen:

- Jeg vil også være med i den klub.

I juni 2008 kom endnu en mand ind i billedet, nemlig kulturadvokat Jens Gehl, så nu havde Anne Fabricius-Bjerre tre bejlere. Men til sidst valgte hun Gehl, og fire års underholdende farce var slut.


Øretæver i luften

Herunder har vi listet 25 skandaler op. Hvilken husker du bedst?




Hvilken skandale husker du bedst?

Sponsoreret indhold