Nyheder17. juli 2009

David Nielsen: Far for 3. gang

Fodboldspilleren venter sin 1. datter til august
Af af
David med sin ældste søn Noah, der i dag er 8 år
David med sin ældste søn Noah, der i dag er 8 år
 Foto: René Schütze

Der kommer en ny høne i kurven hjemme hos angriberen David Nielsen. Fodboldspilleren er i forvejen far til 2 drenge, nemlig Noah på 8 år og Elliot på 1½ år, men nu er konen Tenna gravid igen og venter en pige.

- Vi glæder os alle sammen, men især Tenna er vist lykkelig over, at det er en pige, vi venter os til august. Hun synes vist, at der er mænd nok i hendes liv og trænger til et feminint islæt i familien, siger David Nielsen.

Fødslen er sat til den 16. august, og særlig Noah ser frem til atter at blive storebror.

- Elliot forstår det ikke rigtig endnu.

Til gengæld kommer de sikkert til at kunne lege fint sammen med tiden, fordi der ikke er så mange år imellem dem, siger David fra Norge, hvor han spiller fodbold i klubben SK Brann i Bergen.


Sponsoreret indhold