Nyheder9. februar 2009

David Beckham: Romantisk tyvstart med Victoria

Fodboldspilleren fløj til London for at tilbringe en tidlig valentinsnat med sin viv
David og Victoria tog forskud på valentinsdag under en romantisk middag i London
David og Victoria tog forskud på valentinsdag under en romantisk middag i London
 Foto: All Over

David Beckham bookede et værelse på det eksklusive hotel Claridges lørdag nat, hvor han en hel uge for tidligt overdængede Victoria med langstilkede roser og dyr chokolade.

En kilde fortæller, at det var deres eneste mulighed for at mødes, da de begge har andre planer på selve valentinsdag.

Parret havde oprindeligt planlagt en romantisk weekend i Milano, men David blev nødt til at tage til Sevilla med det engelske fodboldlandshold allerede søndag for at forberede sig til kampen mod Spanien i midten af ugen.

Victoria har også forladt London. Hun er stukket til New York for at deltage i modeugen.

Sponsoreret indhold