Nyheder14. september 2007

DATER NYT HOLLYWOOD-HUG

Nu har den tidligere danske supermodel kastet sin kærlighed på ”Brokeback Mountain”-stjernen, Heath Ledger
https://imgix.seoghoer.dk/media/sehoer/helenabossestort-jpg.jpg

Forholdet til den smækre skuespiller Josh Hartnett er for længst lagt på is. Nu er Helena Christensen nemlig begyndt at date en anden stor skuespiller-stjerne.

Først festede Helena Christensen og Heath Ledger igennem i weekenden sammen med en masse venner - og endnu flere flasker champagne - på Bowery Hotel i New York. Det er der i og for sig intet mærkeligt i. Den danske supermodel giver den nemlig ofte gas med toppen af de amerikanske kendisser.

Men det, der får rygtebørserne til at sætte Helena og Heath sammen som nyt celebert par, er den intime middag, parret spiste sammen i tirsdags.

En kilde fra restauranten fortæller, at de flirtede under hele middagen, og at han senere holdt hendes taske, da hun gav et interview.

Efter middagen skyndte parret sig videre til et afterparty for Viggo Mortensens nyeste film "Eastern Promis".

Helena forstår virkelig at vælge sine fyre med omhu, og der er da heller ingen tvivl om, hvad hun går efter: Ungdom og berømmelse.

Josh Hartnett har lige rundet de 29 år, Heath Ledger er 28 år, og selv er den danske model hastigt på vej mod de 40 med sine 38 år.

De to skuespillere har da også mere end deres alder og profession til fælles - begge får de pigehjerter over hele verden til at banke lidt hårdere, når de toner frem på skærmen.

Hvis det bliver alvorligt mellem Heath og Helena, kan den 38-årige dansker se frem til at blive papmor til Heaths lille datter Mathilda på knap to år, som han har sammen med "Dawson's Creek"-skuespilleren Michelle Williams.

Den tidligere model har selv sønnen Mingus på syv år.

Sponsoreret indhold