Nyheder19. juli 2022

Danskerne skovler is i sig

7.000 gange har Wolt bragt is ud til danskerne i løbet af en måned
Is
Det har været populært blandt danskerne at bestille is fra Wolt i juni.
 Foto: Colourbox

Når solen skinner, og temperaturen når op over 20 grader, så kalder det ofte på en is.

Og der er noget om snakken, for hos udbringningstjenesten Wolt har man oplevet en massiv interesse for netop is.

Hele 7.000 gange kørte et Wolt-bud ud med is i juni fordelt på 16 byer rundt i Danmark.

- Vi oplever, at danskerne nu for alvor har fået øjnene op for, at vi ikke bare kan levere nem aftensmad til døren.

- Og den mest populære vare at få bragt med Wolt fra de butikker, vi samarbejder med, er lige nu is, lyder det fra Wolts head of Retail, Jakob S. Bollerup i en pressemeddelelse.

Men det er faktisk ikke, når varmen er på sit højeste, at flest danskere har brug for et nedkølende supplement.

Særligt i tidsrummet mellem klokken 19 og 22 er der flest isbestillinger hos Wolt og mest fredag, lørdag og søndag.

Wolt fortæller også, at der i udvalgte steder i hovedstaden er stor interesse for is.

- Leverancerne af is i København topper for eksempel i områderne omkring Sønder Boulevard, Mimersparken og Nordhavn, siger Jakob S. Bollerup.

Samlet leverede Wolt omkring 2,5 tons is i juni. Is placerer sig dermed øverst på listen over danskernes favoritvarer fra Wolt – foran blandt andet bland selv-slik og bagværk.

Sponsoreret indhold