Nyheder26. juli 2006

DANSKERE I LIBANON

Tusindvis af danske statsborgere er evakueret fra bombehelvedet i det sydlige Libanon. Sådan skal det være, Og der er virkelig al mulig grund til at glæde sig over, at så mange er reddet til Danmark. Men nu hvor de evakuerede er sikkert tilbage i Danmark, var det måske lige tid til en smule eftertanke..
https://imgix.seoghoer.dk/media/b79e53c922c34e198190c825714d7553.jpg

Jeg skal således gerne erkende, at det kom temmelig meget bag på mig, at Libanon var en så populær sommerdestination. Umiddelbart ville jeg ellers have gættet på Mallorca, Kreta eller lignende som danskernes favoritsteder. Men, nej - Libanon var topscoreren med næsten 10.000 danske statsborgere.Og her er det så, man begynder at undre sig en smule - især når man kan konstatere, at langt hovedparten af de mange tusinde har en anden etnisk baggrund end dansk, og at disse personer tydeligvis havde lagt an til et ophold af noget længere varighed. Igen: Det betyder ikke, at disse mennesker i mindre grad er danske statsborgere end dem, som hedder Jensen og Petersen.Men det er måske nok en overvejelse værd, at vi her har at gøre med nogle mennesker, hvoraf mange først er flygtet, derefter har fået dansk statsborgerskab - og nu er de så vendt tilbage til de selvsamme regioner, de er flygtet fra. Hvordan hænger dét lige sammen? Hvordan skal man således forstå det, at nogle af de evakuerede taler om det tilbageblevne "bohave". Bohave! - på et ferieophold?!Det er unægtelig ironisk, at en mand som Ahmed Akkari, som for nogle måneder siden under eder og forbandelser forlod det Danmark, han tydeligvis foragter, nu gerne lader sig transportere tilbage på den danske stats regning. Selvfølgelig skulle Akkari reddes, for i et civiliseret samfund findes der ikke første- og andensrangs-statsborgere. At visse af de evakuerede så tilmed beklager sig over madrassernes tykkelse, flyenes kvalitet eller manglende muligheder for toldfrit salg i kabinen, kan vi så blot notere os.I politisk korrekte kredse har det - selvfølgelig - vakt opstandelse, at nogle har foreslået lige at se nærmere på, om visse af de mange danskere i Libanon i virkeligheden ikke måtte være dér, fordi de samtidig modtager sociale ydelser i Danmark. Jeg forstår ikke forargelsen. Naturligvis har det førsteprioritet at få folk sikkert hjem. Men derefter er det kun rimeligt at undersøge, om nogle af de mange danskere i Libanon gør tykt grin med hele systemet.

Sponsoreret indhold