Nyheder28. april 2022

Dansker vinder 34 millioner kroner

Et heldigt asen fra Frederikssund er blevet 34,7 millioner skattefri kroner rigere
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/6c60e23d-87d4-4ec9-8242-1419e4bbb568_1000.jpg
 Foto: Danske Spil

34.654.836 kroner.

Det var præmien onsdag aften i Vikingelotto, som man kunne proppe i lommen, hvis man ramte de seks vindertal plus tillægstallet.

Og det var der såmænd en dansker fra Frederikssund, der gjorde.

Dermed er den heldige dansker nu 34,7 millioner kroner rigere, da gevinsten er skattefri.

Det er fjerde gang i år, at en dansker snupper førstepræmien i lotteriet, der ikke kun tæller de skandinaviske lande.

Udover Danmark, Norge og Sverige deltager folk fra Finland, Island, Estland, Letland, Litauen, Belgien og Slovenien.

Sidst en daner vandt i Vikingelotto var tilbage i februar, hvor en herlevgenser nappede førstepræmien på knap 28 millioner kroner.

Den højeste danske gevinst blev vundet for to år siden: Her var det en borger fra Helsingør, der vandt hele 207 millioner kroner.

Danske Spil har ikke været i kontakt med vinderen endnu.

Sponsoreret indhold