Dansker vinder 10 millioner

Det er ikke altid så ringe at nappe andenpræmien.
Det kan en heldig dansker skrive under på.
En dansker fra Haderslev har nemlig vunder 9.728.992 kroner i andenpræmie i Eurojackpot.
Vinderen har spillet med gennem sit abonnoment hos Danske Spil.
De har for nu ikke været i kontakt med den heldige dansker.
Men Danske Spil ønsker den heldige vinder af den gyldne andenpræmie tillykke.
- Det er en stor fornøjelse at dele gevinster ud til heldige danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Selvom det sker hver evig eneste uge, at vi deler både mindre og meget store beløb ud, så bliver det aldrig hverdag for os,” fortæller Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, der står bag Lotto.
Der var ikke nogen, som løb med førstepræmien.
Derfor er der tirsdag hele 139 millioner at spille om.