
Foto: MEGA
En 56-årig kvinde fra Frederikshavn er død i en drukneulykke i Guardamar i Alicante, Spanien.
Det skriver Kanal Frederikshavn.
Kvinden var ifølge lokalmediet på ferie med sin 72-årige norske kæreste.
Den 72-årige nordmand kom i problemer under vandet, og derfor forsøgte den 56-årige dansker at redde ham.
Det endte med, at de begge druknede.
Også det norske medie VG bekræfter, at en 72-årig nordmand er død i en drukneulykke i Spanien.