Nyheder6. maj 2022
Dansker død i Irak
Kurdiske medier skrev torsdag om, at en dansk statsborger var død efter på cykel at have ramt en vejsidebombe
Af Ritzau

Foto: Ritzau Scanpix
Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter i en mail, at en dansk statsborger er afgået ved døden i det nordlige Irak.
- Udenrigsministeriets Borgerservice kan bekræfte, at en dansk statsborger er afgået ved døden i det nordlige Irak. Udenrigsministeriet er i kontakt med de pårørende og yder konsulær bistand i sagen. Udenrigsministeriets Borgerservice har tavshedspligt i personsager og kan ikke give yderligere oplysninger, lyder det.
Kurdiske medier berettede torsdag om, at en dansker på cykel var blevet dræbt af en vejsidebombe.
Disse oplysninger er ikke bekræftet af Udenrigsministeriets Borgerservice.