Nyheder28. december 2023

Danske Spil efterlyser fire millionærer: Er det dig?

Fire danskere er lige nu millionærer uden at vide det. Danske Spil opfordrer derfor Lotto-kunder til at tjekke deres kupon en ekstra gang, for måske er der en stor gevinst at hente
Selv om julen er overstået, kan det være, at der er en ekstra stor julegave til dig. 
Selv om julen er overstået, kan det være, at der er en ekstra stor julegave til dig.
 Foto: Danske Spil / PR

LÆS OGSÅ: 27 nye millionærer: Her har de vundet

Spillede du Lotto i løbet af julen? Så kan det være, at der er en ekstra julegave, som venter på dig.

Torsdag efterlyser Danske Spil nemlig en række vindere fra julens historiske ekstratrækning i "Det Store Julelotto".

Nærmere bestemt er der tale om fire ud af seks heldige danskere, der har vundet 1.000.000 danske kroner, og som har købt deres lottokupon hos en forhandler.

– Vi har aldrig før uddelt 25 millioner til 25 vindere på én gang, så det kommer ikke bag på os, at det endnu ikke er alle vinderne, der har meldt sig. Vi er godt klar over, at der kan være meget at se til med julefrokoster i familien og julegaver, der skal nydes,

– Indtil videre siger vi tillykke og glæder os på vegne af de heldige danskere, der allerede har opdaget, at de er blevet julemillionærer, men vi vil meget gerne lige have de sidste med på vognen også, så derfor: Husk nu lige at tjekke din kupon, hvis du spillede med i Det Store Jule Lotto, opfordrer administrerende direktør i Danske Lotteri Spil, Malene Mølgaard.

Her har vindere købt kuponerne

De efterlyste millionærer, som endnu ikke har meldt sig, har købt deres kuponer i følgende butikker:

  • Bilka Odense, Niels Bohrs Alle 150, 5230 Odense M
  • Center Kiosken, Rugvang 36, Tarup Center, 5210 Odense NV
  • SuperBrugsen Lystrup, Lystrup Centervej 85, 8520 Lystrup
  • Føtex Frederikssund, Kalvøvej 2A, 3600 Frederikssund.

Er man i tvivl om, om man er blandt de heldige vindere, kan man præmiesøge sin kupon i Lotto-appen eller henvende sig hos en forhandler.

Sponsoreret indhold