Nyheder5. juni 2015

Danske kendte hylder deres fædre

Fars dag bliver fejret på de sociale medier
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/stine_bramsen_lisbeth_oestergaard_mikael_rieck_jakob_kirk.jpg
 Mikael Rieck/Jakob Kirk

Den 5. juni er der flag på busserne, og selvom det hænger sammen med Grundlovsdag, er der også noget andet, der skal fejres - nemlig fars dag.

Nogle af de danske stjerner har sendt en hyldest til deres far på Instagram.

Bland andet har Mille Dinesen, der er kendt fra tv-serien Rita, været en tur i det gamle fotoalbum og lagt et billede af sin far op på det sociale medie.

Og den 41-årige skuespillerinde må have gravet godt i gemmerne, for billedet af hendes mørkhårede far med langt krøllet hår og en pjusket pandelok er tilbage fra 70'erne.

- Glædelig fars dag! Her er et 70'er-billede af min seje far, skriver Mille Dinesen til billedet og fortsætter med 70'er-udtrykket "Slip me some skin", som kan oversættes til "Giv mig fem".

[node:aller-related-content]

Også den tidligere Alphabeat-sangerinde, Stine Bramsen, har været en tur i arkivet op til fars dag. På Instagram har hun lagt et sort-hvid billede op af en meget lille og lyshåret Stine Bramsen sammen med sin far på en familieferie i Frankrig.

- Jeg elsker min far for, at han tog mig med ud at rejse - for eksempel på denne her tur, hvor jeg blev forelsket i Frankrig og roadtrips, skriver den 28-årige sangerinde.

Stine Bramsen har også tilføjet en god portion hashtags - blandt andet det humoristiske "min far er klogere end din far".

Den barslende Lisbeth Østergaard spiller også med musklerne om sin far på Instagram på et hjertebillede med teksten:

- Min far er stærkere end din far.

Selv gjorde hun kæresten, Ralf Christensen, til far for første gang, da hun fødte sønnen Viggo i midten af marts.

Se Dinesens billede af sin 70'er-far her.

Og Bramsens farmand her.

Og Østergaards her.

Sponsoreret indhold