Nyheder6. november 2011

Dansk toppolitiker betalte narkogæld

- Jeg er stolt og glad, siger Liberal Alliances leder Anders Samuelsen, der har betalt til Hells Angels
Anders Samuelsen har hjulpet en god ven og betalt hans narkogæld til kriminelle
Anders Samuelsen har hjulpet en god ven og betalt hans narkogæld til kriminelle
 Foto: Michael Medgyesi

- Jeg har gjort det, alle andre ville have gjort i den situation: Hjulpet et medmenneske, der havde brug for min hjælp.

Sådan lyder det fra Liberal Alliance-lederen Anders Samuelsen, efter Berlingske har afsløret, at toppolitikeren har hjulpet en nær bekendt af med en narkogæld til Hells Angels.

- Sammen med familie, venner og den berørte person er det lykkedes at få vedkommende på rette spor. Det er jeg meget stolt, glad og taknemmelig over - i det omfang, jeg har andel i den succes, udtaler Anders Samuelsen, der netop nu er til FN's Generalforsamling i New York, i en mail til avisen.

Læs også: Samuelsen skilt

Anders Samuelsen har angiveligt betalt et sted mellem 10 og 12.000 kr. til en pusher med forbindelse til Hells Angels. Samuelsens nære ven havde oparbejdet gælden pga. sit kokainmisbrug.

- Det var en gæld, der skulle betales som et første skridt, for at et ulykkeligt menneske kunne komme videre. Den pågældende person fortjener fred og ro til at komme videre med sit liv, lyder det fra Anders Samuelsen.

Seneste nyt: Anders Samuelsen har netop offentliggjort på sin Facebook-profil, at det var hans ældste søn på 19 år, og altså ikke en nær ven, som han hjalp med narkogælden.

Sponsoreret indhold