Nyheder4. marts 2024 (opd. 4. marts 2024)

Dansk topchef er død efter kort tids sygdom

Har stået i spidsen for firmaet siden 2016

Transport- og logistikvirksomheden Danske Fragtmænd fra Åbyhøj er i sorg efter at have sagt farvel til deres administrerende direktør, Jørn P. Skov.

Han har siddet ved roret siden 2016, men er netop gået bort efter en kort sygdomsperiode blot 58 år gammel, skriver Aarhus Stiftstidende.

Indtil videre vil det være bestyrelsesformand Bjarne Krogh Jensen, der overtager ledelsen af selskabet.

Jørn P. Skov efterlader sig en hustru samt to voksne sønner, oplyser avisen.

Jørn P. Skov arbejdede i organisationen i næsten 30 år. Han blev ansat som økonomidirektør og avancerede altså til topchef i 2016.

Han har haft flere tillidsposter i en række brancheorganisationer. Han blev blandt andet valgt som formand for DI Transport i sommer.

Firmaet har også delt nyheden på de sociale medier i form af dette opslag.

Sponsoreret indhold