Nyheder16. maj 2022

Dansk topadvokat død under dykning på Cypern

Den danske topadvokat Jørgen Lykkegaard er død under en tragisk ulykke på Cypern
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/doed_pa_cypern.jpeg
 ( Foto: Njord / PR)

Den danske topadvokat Jørgen Lykkegaard har på tragisk vis mistet livet i en dykkerulykke på Cypern.

Des fremgår af Njord Law Firms hjemmeside.

Jørgen Lykkegaard blev kun 60 år.

- Det er med stor sorg, at medarbejdere og ledelse i Njord Law Firm søndag modtog en chokerende meddelelse om, at vores afholdte og velrenommerede kollega, Jørgen Lykkegård, pludseligt er gået bort, skriver Njord Law Firm på deres hjemmeside.

- Jørgen, en sund og sporty mand, blev kun 60 år. Jørgen døde af et hjertetilfælde ved slutningen af et dyk på Zenobia-vraget i Cypern, står der videre på hjemmesiden.

Jørgen Lykkegaard blev cand.jur ved Aarhus Universitet i 1996. Samme sted skrev han i 2001 sin Ph.d.

I 2004 blev han beskikket advokat og partner hos Advokatgruppen, og tre år senere blev han konstitueret landsdommer for Vestre Landsret.

Jørgen Lykkegaard var en erfaren og ivrig dykker og havde dykket utallige gange.

Desværre omkom han 9. maj under et dyk på Cypern.

Jørgen Lykkegaard efterlader sig hustruen Gitte samt to børn.

Sponsoreret indhold