Nyheder23. december 2018

Dansk stjernedesigner død: Blev kun 45 år

Den danske skodesigner Camilla Skovgaard er død efter kort tids sygdom
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/22534939-desginer.jpg
 Foto: Privat

Den verdensberømte danske skodesigner Camilla Skovgaard døde torsdag morgen i en alder af 45 år.

De sidste måneder af sit liv kæmpede hun mod en kræftsygdom, der i sidste ende tog livet af hende.

Det skriver hendes familie på Facebook.

- Camilla har været utrolig tapper og modig, og hun har stædigt kæmpet, siden hun blev diagnosticeret med kræft for bare fem måneder siden. Mod slutningen, selvom hendes krop var svag, var hendes vilje til at kæmpe stærk, skriver familien i et Facebook-opslag.

Artiklen fortsætter efter opslaget

I forbindelse med kræftsygdommen blev der oprettet en GoFundMe-side for Camilla.

Her forsøgte familie og venner at samle penge ind, så Camilla kunne få behandling i Tyskland.

Skodesigneren, der har designet sko båret af stjerner som Selena Gomez, Kathrine Heigl og Gwyneth Paltrow, boede de sidste år af sit liv på Ibiza med sine tre hunde og en kat.

Hendes sidste tid blev tilbragt på Herlev Hospital.

Camilla Skovgaard bliver bisat fra Lyngby Kirke på fredag.

Artiklen fortsætter efter billedet

Familien fortæller på Facebook, at alle der vil vise sin sidste respekt for Camilla er velkommen til bisættelsen.

Sponsoreret indhold