Nyheder30. november 2015

Dansk skuespiller med i tysk TV-satsning

Jens Albinus har en stor rolle i "Deutschland 83", hvor han imponerer med sit tyske sprog
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-97864.jpg
 Mikael Rieck

Jens Albinus har underholdt danske TV-seere gennem de seneste mange år. I "Ørnen" havde han hovedrollen som Hallgrim Ørn Hallgrimsson, og siden har han medvirket i DRs "Borgen" og "Forbrydelsen"

Men nu er turen kommet til vores naboer i Tyskland, hvor han længe har haft småjobs. I den nye TV-serie "Deutschland 83", der er den første tyske serieproduktion, som bliver sendt i USA, spiller han NATO-analytikeren Henrik Mayer. Og Albinus imponerer med sine fejlfrie tyske gloser.

- Jeg er kommet meget i Tyskland siden midt-90’erne og arbejder der en gang imellem. Jeg trives vanvittig godt med denne tyske overbelæsthed. For dem er jeg jo ham danskeren, der er sådan lidt let på tå, sådan lidt dandy, og det er ufatteligt befriende, har han tidligere sagt til Politiken.

I "Deutschland 83" følger vi den unge østtysker Martin Rauch, der i 1983 bliver sendt til Vesttyskland for at fungere som spion. Her skifter han identitet til Moritz Stamm og hans opgave er bl.a. at bryde ind hos NATO alias Jens Albinus.

Se traileren herunder:

Sponsoreret indhold