Nyheder29. august 2022

Dansk politiker pludselig død: Havde netop viet et par i Dyrehaven

Enhedslistens Jeanne Toxværd nåede at sidde næsten 10 år i kommunalbestyrelsen i Gentofte
Jeanne Toxværd blev 62 år.
Jeanne Toxværd blev 62 år. Her ses hun sammen med sine kolleger fra kommunalbestyrelsen i Gentofte, kort efter konstitueringen var faldet på plads sidste efterår.
 Foto: Peter Sørensen, Gentofte Kommune

Døden kommer aldrig, når man venter eller ønsker det. Men da den danske politiker Jeanne Toxværd pludselig døde i weekenden, var det helt uventet:

- Jeg havde heldigvis nogle dejlige dage i starten af ugen, i forbindelse med min fødselsdag, hvor vi fik snakket, hygget og grint sammen, skriver datteren Cecilia Alexandra Juhler-Toxværd i et offentligt opslag på Facebook.

Klokken er nu faldet i slag for Jeanne Toxværd, der lørdag aften pludselig døde af et hjerteanfald.
Klokken er nu faldet i slag for Jeanne Toxværd, der lørdag aften pludselig døde af et hjerteanfald.
 Foto: Rode Joachim/Ritzau Scanpix

- Hun sagde selv til mig at hun var lykkelig efter de dage

- Jeg snakkede med hende så sent som i går eftermiddags (lørdag hvor hun døde om aftenen, red.), hvor hun havde det godt og skulle til at vie et brudepar.

Det var netop kort efter vielsen af et par i Dyrehaven, at Jeanne Toxværds hjerte ikke ville mere.

Og hun vil blive savnet i Gentofte, hvor hun politisk har gjort en forskel som byrådsmedlem for Enhedslisten i næste 10 år, skriver lokalmediet Villabyerne:

- Hun var MeToo, før bevægelsen overhovedet var begyndt. Hun var woke, før vi andre anede, hvad det betød.

- Hun var til stede i rummet. Latteren rullede enten lige under eller lige efter parolerne. For Jeanne Toxværd var også et utrolig varmt og humoristisk menneske. Man kedede sig aldrig i hendes selskab, skriver avisen i sin nekrolog og slutter:

- Nu vil der være rungende tomt i den ende af salen. Allerede i morgen aften skal vi opleve et kommunalbestyrelsesmøde uden Jeanne. Det er så forkert som det kan blive.

Borgmesterens mindeord: Alt for tidligt

Det er med stor sorg, at jeg har modtaget den triste meddelelse om Jeanne Toxværds pludselige og alt for tidlige død.

Jeanne blev valgt ind i Kommunalbestyrelsen for Enhedslisten i 2013 og kastede sig ind i det politiske arbejde med stor passion og temperament. Jeanne var kendt for at sætte sig grundigt ind i alle politiske sager, og hendes engagement og arbejdsomhed – som den eneste valgte for sit parti – er dybt respekteret af alle politiske kolleger i kommunen.

Jeannes hjerte bankede for børnene og for de svageste, og hun kæmpede for demokrati og lige muligheder for alle. Hun evnede både at støtte borgerne og tænke på kommunens medarbejdere, når hun udover sit politiske arbejde brugte fritid på at være bisidder for mange Gentofte-borgere med vanskelige sager, der skulle mødes med kommunen.

Jeanne værdsatte i meget høj grad den politiske debat. Hun markerede altid sine holdninger og gav gerne sine politiske modstandere et svirp med halen, når hun var utilfreds eller uenig med dem. Samtidig var hun gavmild med at give ros og anerkendelse til både medarbejdere og politiske kollegaer, når det var på sin plads.

Jeanne kæmpede for Gentofte og fremhævede ofte – også internt i hendes eget parti – Gentofte som et godt sted at være, og at ordentlighed er et gennemgående træk hos Gentoftes borgere. Det lykkes hende flot – hendes parti har aldrig følt behov for at nedgøre Gentofte som en del af deres politiske virke.

Jeanne lagde stor dedikation, energi og personligt engagement i arbejdet for borgerne i vores kommune. Det vil vi komme til at savne, og vi vil mindes Jeanne med stor respekt og tak for den indsats, hun ydede gennem de mange år i kommunen. Vores tanker og medfølelse går til Jeannes familie og nære.

Æret være Jeannes minde

Michael Fenger

Sponsoreret indhold