Filminstruktøren Gabriel Axel er død i en alder af 95 år. Han sov stille ind søndag. Det oplyser familien i følge Kristeligt Dagblad.
Vi kender ham bedst for at have skrevet og instrueret filmen efter en Karen Blixen novelle "Babettes gæstebud", der i 1988 vandt en Oscar for bedste ikke-engelsksprogede film.
Men Gabriel Axel, der selv startede karrieren i filmbranchen som skuespiller, instruerede også mange andre fantastiske film.
Blandt dem, der har en plads i de fleste danskeres hukommelse og hjerte, kan fx nævnes "Familien Gyldenkål" og "Alt på et bræt".
Gabriel Axel blev født i Aarhus i 1918, men familien flyttede til Paris, hvor han boede som barn. Senere kom han igen til Danmark, men efter endt uddannelse flyttede han tilbage til den franske hovedstad.
Kendt Oscar-vinder: Fundet død i sin lejlighed
Her spillede han skuespil på de parisiske scener og han mødte sin franske kone, før han vendte tilbage til Danmark og begyndte den lange og succesfulde karriere som instruktør.
Gabriel Axel var bl.a. en af TV-teaterets vigtigste instruktører, og han stod bag hele 48 TV-spil, skriver Kristeligt Dagblad.
I 70erne og 80erne boede han hovedsageligt i Frankrig, men det forhindrede ikke Gabriel Axel i at levere film til de danske biografgængere.
I denne perioede instruerede han også bløde erotiske film til Danmark og Tyskland, mens han kæmpede med mere ambitiøse filmprojekter.
En af de film var netop "Babettes gæstebud", og hans kamp for at lave den anses i dag for at være et stykke filmhistorie i sig selv. Gabriel Axel præsenterede et første udkast i 1973, og først 14 år efter fik den premiere.
- Jeg har denne aften lært, at alt er muligt i vores smukke verden, sagde Gabriel Axel i sin takketale på Oscar-aftenen.
Se listen: De kæmper alle om Oscar-statuetten