Dansk Netflix-stjerne kritiserer Brad Pitts brug af botox

Charlotte Sieling, som har instrueret Homeland, er ikke vild med Brad Pitts nye udseende.

Charlotte Sieling, som har instrueret Homeland, er ikke vild med Brad Pitts nye udseende.

Foto: ALL OVER

Hollywood-stjernen Brad Pitt får skarp kritik af den danske filminstruktør Charlotte Sieling for sin brug af botox.

I den seneste udgave af "Filmselskabet" på DR's Kulturkanal anmelder Charlotte Sieling og tv-værten Per Juul Carlsen Brad Pitts seneste film "Allied".

- Det virker, som om han har skåret sig selv i stykker, siger den danske stjerneinstruktør Charlotte Sieling om Brad Pitt i "Filmselskabet". (Foto: DR)

Charlotte Sieling, 56, som blandt andet har instrueret Netflix-serien "Homeland" siger i "Filmselskabet", at Brad Pitt er verdens bedste skuespiller, men hun er ikke begejstret for Brad Pitts nye glatte udseende.

- Jeg ærger mig over, hvad fanden der er sket med hans ansigt. Det virker, som om han har skåret sig selv i stykker. Jeg aner ikke, om jeg har ret. Jeg har ikke læst noget om det, siger Charlotte Sieling i "Filmselskabet".

Så naturlig så Brad Pitt ud i 2011 - da var han 47 år. (Foto: ALL OVER)

Så naturlig så Brad Pitt ud i 2011 - da var han 47 år. (Foto: ALL OVER)

- Nu er det ikke fordi vi skal lege sladderjournalist og grave efter hvor meget botox, han har fået fyldt ud, men der er sket noget med ham. Han er ekstremt stiv. Nærmest som om han tænker på noget helt andet end den film, han er igang med, supplerer værten Per Juul Carlsen.

- Ja, for huden er jo et organ, der kommunikerer og den enkelte lille bevægelse, jeg ikke engang ved, jeg laver, men som du ser, så du på et dybere plan forstår, hvad jeg siger - hvis man får det fjernet, så bliver man skideflot..., lyder det fra Charlotte Sieling.

Er der for meget marcipangris over Brad Pitt i hans seneste film "Allied"? (Foto: Instyle.com)

- ... men mere som en statue, fuldender værten sætningen.

- Det er jo frygteligt, jamrer Charlotte Sieling.

Til trods for Brad Pitts mangel på mimik i filmen, så mener Charlotte Sieling, at filmen gav hende en god oplevelse.

"Filmselskabet" gav "Allied" bedømmelsen 2 ud af 6 stjerner.

Se Charlotte Sielings medvirken i "Filmselskabet" her.

Charlotte Sieling har været gift med teaterinstruktøren Peter Langdal. Ud over "Homeland" har hun også instrueret kendte danske tv-serier som "Krøniken", "Broen" og "Forbrydelsen".

 

 

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close