Nyheder9. januar 2009

Dansk Melodi Grand Prix 2009

DR har netop løftet sløret. Og der er overraskende mange kendte navne blandt deltagerne
Noam fra Johnny Deluxe skal måske repræsentere Danmark ved det europæiske Melodi Grand Prix til maj
Noam fra Johnny Deluxe skal måske repræsentere Danmark ved det europæiske Melodi Grand Prix til maj
 Foto: All Over

Så er de 10 melodier, der skal kæmpe om at repræsentere Danmark i Moskva til maj, fundet.

Med flere store navne fra den danske musikscene bliver der noget at glæde sig til, når kunstnerne går på scenen i MCH Messecenter Herning lørdag den 31. januar.

Birthe Kjær og Felix Smith er værter.

Som noget nyt er det i år kun seks sange, der er blevet valgt ud fra de 700 indsendte forslag, mens de fire sidste sange er lavet af kunstnere, som DR har inviteret til at være med.

DR's udvalgte er Johnny Deluxe, Jeppe fra Junior Senior, Jimmy Jørgensen og Marie Carmen Koppel.

Sidste år havde DR to semifinaler, men i år løber det hele af stablen på én aften. Her vil seerne sammen med en fagjury vælge vinderen, som skal repræsentere Danmark ved det europæiske Melodi Grand Prix, der i år finder sted i dagene fra den 12. til den 16. maj.


Deltagerliste for Dansk Melodi Grand Prix 2009:

Trine Jepsen: 'I Never Fall In Love Again'

Jeppe (fra Junior Senior): 'Lucky Boy'

Marie Carmen Koppel: 'Crying Out Your Name'

SUKKERCHOK: 'Det Det'

Jimmy Jørgensen: 'Alice In The Wonderland'

Hera Björk: 'Someday'

Claus Christensen: 'Big Bang Baby'

Johnny Deluxe: 'Sindssyg'

Christina Undhjem: 'Underneath My Skin'

Niels Brinck: 'Believe Again'

Sponsoreret indhold