Nyheder28. marts 2022

Dansk kortfilm misser Oscar: "On my mind" taber til "The Long Goodbye"

Ingen Oscar-statuette til den danske kortfilm "On my mind"

Den danske kortfilm "On My Mind" af Martin Strange-Hansen får ikke en Oscar med hjem fra prisuddelingen i Los Angeles natten til mandag dansk tid.

I kategorien Bedste Kortfilm vinder filmen med den engelske titel "The Long Goodbye" af Riz Ahmed og Aneil Karia.

Kortfilmen er baseret på et musikalbum af Riz Ahmed, der er skuespiller og rapper.

Det var anden gang i karrieren, at Martin Strange-Hansen var nomineret til en Oscar. I 2003 vandt han Bedste Kortfilm med filmen "Der er en yndig mand".

"On My Mind" er produceret af Kim Magnusson, der tidligere har vundet to oscarstatuetter.

I hovedrollerne er Camilla Bendix og Rasmus Hammerich.

https://imgix.seoghoer.dk/20220327-234546-6-5000x3327ma.jpg

Holdet bag den kortfilm "On my mind". Desværre blev det ikke til nogen Oscar-pris til danskerne. (Foto: David Swanson/EPA/Ritzau Scanpix)

Stadig danske chancer

Filmen tager udgangspunkt i den sorg, som Martin Strange-Hansen oplevede, da han i 2001 mistede sin datter.

- Filmen kommer fra et dybt personligt sted. Jeg har lavet den selv uden offentlig finansiering, fordi man kunne låne en bar, hvor filmen skulle optages, gratis under corona.

Så jeg er så stolt og glad og mere følelsesmæssigt berørt, end jeg var sidste gang, fortalte Martin Strange-Hansen inden oscaruddelingen.

Selve oscarshowet starter først klokken 02.00 dansk tid, men nogle af de mindre priser bliver uddelt inden - heriblandt altså Bedste Kortfilm.

Selv om det ikke blev til en Oscar til "On My Mind" er der flere danske muligheder.

Den animerede dokumentarfilm "Flugt" af Jonas Poher Rasmussen er nomineret i tre kategorier, mens Dan Laustsen er nomineret i Bedste Fotografering for sit arbejde på filmen "Nightmare Alley".

"Flugt" er nomineret i Bedste Internationale Film, Bedste Dokumentar og Bedste Animerede

Sponsoreret indhold