Nyheder22. november 2022

Dansk gigant vil lave 300 jobs i England

Grise fra Danmark skal fra næste år laves til bacon i Manchester - det er Brexit' skyld, lyder forklaringen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
McDonald’s lokker med nye opskrifter i en række af burgergigantens klassikere. Men er de værd at spise? Og bedre end før? Det giver SE og HØR’s testpanel her et kvalificeret svar på.
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: Kødgigant i enorm fremgang

Briterne er det mest baconspisende folk i Europa, og det marked vil Danish Crown nu have en endnu større del af.

Det er godt nok kun tre år siden, at slagterikoncernen solgte sine britiske Tulip-aktiviteter fra, men nu gør man klar til en ny offensiv på den anden side af Nordsøen.

Selskabet har derfor afsat 850 millioner kroner til at bygge en 30.000 kvadratmeter stor baconfabrik inklusiv lager i Rochdale nær Manchester i England.

Når den står færdig, kan de 300 ansatte producere 900 tons bacon hver uge til det britiske marked. Bacon, som stammer fra danske grise, vel at mærke.

- Den nye baconfabrik baseres udelukkende på kød fra de danske andelsejeres velfærds- og kvalitetsgrise, som er en attraktiv vare for mange britiske kunder.

- De leder efter specialiserede produkter af høj kvalitet, og med investeringen kan vi imødekomme dette behov, siger Jais Valeur, der er administrerende direktør for Danish Crown.

Han erkender, at brexit har gjort eksporten fra Danmark til Storbritannien mere kompleks.

Men ved at investere i ekstra lagerkapacitet er planen at sikre, at fabrikken aldrig løber tør for råvarer, selv om logistikken driller.

Dansk bacon betyder ikke dansk arbejdskraft hele vejen fra stalden til bordet. I hvert fald ikke hvis kunderne er britiske.
Dansk bacon betyder ikke dansk arbejdskraft hele vejen fra stalden til bordet. I hvert fald ikke hvis kunderne er britiske.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danish Crown er et andelsselskab for landmænd med animalsk produktion, og specielt svineproducenterne har haft et hårdt år, hvor priserne på foder og energi er raset i vejret.

Samtidig har afregningspriserne ikke fulgt med i samme tempo, blandt andet fordi det kinesiske marked har svigtet.

Alligevel mener Jais Valeur, at det giver mening at bruge en lille milliard på den nye fabrik, fordi investeringen tjener sig hjem i det lange løb.

- Vi er ikke i tvivl om, at vi kan tjene flere penge i Storbritannien, end vi har gjort de seneste år, men det forudsætter en investering, som den vi foretager nu.

Fabrikken i Rochdale forventes at stå færdig næste efterår.

Sponsoreret indhold