Nyheder16. januar 2024

Dannebrog blev hejst på Tasmanien: Udløser kritik fra aboriginere

Det var et udtryk for mangel på respekt, da Tasmanien tog det aborigine flag ned for at fejre tronskifte
OPGAVE:  Proklamation af H.M. Kong Frederik 10. sammen med H.M. Dronning Mary og statsminister Mette FrederiksenSTED: Christianborg slotJOURNALIST: Marianne Singer, Jan Körner, Ulrik UlriksenFOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 20240114
Det var et udtryk for mangel på respekt, da Tasmanien tog det aborigine flag ned for at fejre tronskiftet.
 Foto: Hanne Juul

Mandag besluttede man på den australske ø Tasmanien at fejre det danske tronskifte, hvor Mary - som er født på Tasmanien - er blevet dronning.

Derfor blev det danske flag rejst over hovedsædet for det delstatslige parlament.

For at der kunne blive plads til flaget, besluttede man at tage det aborigine flag midlertidigt ned.

Og det har vakt stor utilfredshed i det aborigine samfund på Tasmanien.

Det skriver det australske medie ABC News.

På toppen af parlamentets bygning er der plads til tre flag. Mandag var det Australiens, Tasmaniens og Danmarks flag, der blafrede i vinden, hvor dannebrog var placeret i midten.

Og at netop det aborigine flag måtte lade pladsen, er problematisk, lyder det.

Aboriginere er et af Australiens oprindelige folk.

Ifølge Nala Mansell, som er kampagnechef for Tasmanian Aboriginal Centre, er beslutningen et "klassisk eksempel" på den "mangel på respekt, som parlamentet har for aboriginerne, deres land og deres flag."

- Endnu en gang var der ingen dialog med det aborigine samfund om at hejse flaget til at starte med, og der var ikke en diskussion med det aborigine samfund om at fjerne flaget, siger hun.

Jeremy Rockliff, som er premierminister for delstaten Tasmanien, og politiker Mark Shelton, som er medlem af parlamentet, oplyser til ABC, at beslutningen blev taget ud fra den gældende flagprotokol.

- Anmodningen var, at vi i én dag kunne anerkende en speciel dag, der fandt sted, og forbindelsen mellem Danmarks og Tasmaniens folk, siger Mark Shelton.

Fra Rockliff lyder det, at Tasmanien er "stolte af vores Mary".

- Og på linje med den nationale protokol blev det danske flag derfor sat op i en dag. Det aborigine flag er nu tilbage på sin plads.

Nala Mansell siger, at Tasmaniens parlament bør lære af hændelsen.

- For os, hvis nogen permanent skal flage med det aborigine flag, skal de gøre det for at vise, at de har respekt for det aborigine folk, det aborigine rettigheder til jorden og den aborigine kultur.

Sponsoreret indhold